Lærerens scenariekompetence

Fra 1.9.2012 - 31.12.215 var jeg ansat som ph.d.-stipendiat ved Institut for Uddannelse og Pædagogik v. Aarhus Universitet, i samarbejde med Institut for Skole og Læring v. Professionshøjskolen Metropol, samt Gentofte og Rudersdal Kommuner.

I projektet har jeg opstillet og udforsket begrebet lærerens scenariekompetence med særligt fokus på scenariebaserede undervisningsforløb. Pointen heri er, at det faglige skal berettiges i scenarier, hvor det i konteksten er logisk eller naturligt, at det finder sted i et fællesskab. Læs mere om scenariebaseret undervisning i menupunktet Scenariedidaktik

Afhandlingen Lærerens scenariekompetence. Et mixed methods-studie af lærerkompetenceudvikling i spændet mellem scenariedidaktik, faglighed og it kan downloades nedenfor

Lærerens scenariekompetence.

Min ph.d.-afhandling "Lærerens scenariekompetence. Et mixed methods-studie af lærerkompetenceudvikling i spændet mellem scenariedidaktik, faglighed og it"

Video: Ph.d.-forsvar - Lærerens scenariekompetence

Publiceret: 15-08-2016

Mit ph.d.-forsvar på DPU, 14.3.2016 - inkl. diskussion med første opponent, Lektor Thorkild Hanghøj, AAU

PowerPoint fra forsvaret

Min præsentation af ph.d.-projektet ved forsvaret 14. marts 2016

Folder til forsvaret

Kort beskrivelse af ph.d.-projektet

Projektet var oprindeligt formuleret som et interventionsforskningsprojekt med fokus på lærerkompetenceudvikling i teams med fokus på fagdidaktisk reflekteret integration af it, jf. projektbeskrivelsen, men endte med en ph.d.-afhandling om lærerens scenariekompetence:   Lærerens scenariekompetence er lærerens kompetence til cirkulært at forestille sig et overordnet scenarie med opmærksomhed på relevante aktører og deres indbyrdes relationer (K2); og herudfra forestille sig en situation med opmærksomhed på relevante aktører og deres indbyrdes relationer (K2); og herudfra handle i forhold til den konkrete situation med opmærksomhed på relevante aktører og deres indbyrdes relationer (K1); og herudfra analysere og relatere sin forestilling til det aktuelle med opmærksomhed på relevante aktører og deres indbyrdes relationer og revidere sin forestilling herudfra (K2); og herudfra stille refleksive, systematiske spørgsmål til forløbet med opmærksomhed på relevante aktører og deres indbyrdes relationer med henblik på systematisk forståelse til videre færd (K3) (Fougt, 2015, p. 75f).

LÆRERENS SCENARIEKOMPETENCE - Et mixed methods-studie af lærerkompetenceudvikling i spændet mellem scenariedidaktik, faglighed og it

Denne ph.d.-afhandling identificerer og karakteriserer lærerens scenariekompetence i et mixed methods-studie og udleder konsekvenser for lærerkompetenceudvikling heraf på baggrund af en intervention blandt 17 udskolingsdansklærere med scenariebaserede undervisningsforløb med fagdidaktisk reflekteret integration af it. Forskningsperspektivet er således tredelt: Hovedfokus er på læreres scenariekompetence, sekundært på scenariebaserede undervisningsforløb og tertiært på fagdidaktisk reflekteret integration af it. 

Begrebet lærerens scenariekompetence defineres som en cirkulær proces i et afhængighedsforhold mellem en planlægningsmæssig og en eksekutiv kompetence fra forestillinger om scenarie og situation over udførelse til evaluering og revidering af scenarie og situation, udmøntet i en procesmodel. I dialog mellem teori, empiri og analyse opstilles herefter en analysemodel over lærerens scenariekompetence (situationsmodellen).  Undervejs præciseres to centrale begreber: Faglighed, som med Bundsgaard i dialog med mig udlægges i en holistisk forståelse bestående af fem dimensioner (viden, metoder, social konstellation, interesse og perspektiv). It, som på baggrund af en udredning af ni perspektiver opsummeres tredelt: it som generisk overbegreb, fagdidaktisk reflekteret integration af it om it-brug i faget og teknologi som den tekniske side af it.

Herefter anvendes situationsanalysemodellen til at karakterisere lærernes scenariekompetence. På baggrund af analyserne udlægges otte karakteristika for lærere med udfoldet scenariekompetence. De er karakteriseret ved et bevidst, men ikke nødvendigvis eksplicit scenarieniveau, hvor lærerne har blik for relationer og relationsrelationer til de forskellige aktører. Lærerne arbejder efter en plan med faglige delmål og krav, som eleverne fastholdes på, men som læreren løbende justerer efter det aktuelle forløb, og lærerne navigerer mere eller mindre bevidst mellem alle fem faglighedsdimensioner. De opfatter it som en del af faget og tager ansvar for at løse tekniske problemer uden nødvendigvis at løse dem selv, og de har tydeligt blik for, at der er forskellige elever, som står i forskellige relationer til øvrige aktører.

Endvidere udlægges ti karakteristika for lærerne med mindre udfoldet scenariekompetence. De er karakteriseret ved, at forløbene er rammesat i scenarier, men at denne rammesætning ikke betones eller følges op i det udførte forløb. Forløbene er således forankret på undervisningsniveau med fokus på 1. og 2. faglighedsdimension. Læreren opfatter tilsyneladende ikke it som en del af danskfaglighed og stiller disse i modsætning til hinanden, ligesom de ikke tager ansvar for at løse tekniske problemer. Den opstillede plan hverken følges eller justeres undervejs, ligesom lærerne har svagt blik for rum og for forskellige elever med dertilhørende svage relationsrelationer.

Igennem analyserne udfoldes den kompleksitet, der er forbundet med at planlægge, gennemføre og evaluere (scenariebaserede) undervisningsforløb, og som det forskningsmæssigt var et mål at forstå. Dermed kan afhandlingen forskningsmæssigt begrunde, hvorfor det er så svært for lærerne at undervise scenariebaseret. Det er ganske simpelt enormt komplekst og stiller udtalt store krav til lærerens scenariekompetence, ligesom det tager lang tid.

I afhandlingens konklusion udlægges lærerens faglighedsopfattelse som den centrale udfordring for den scenariedidaktiske tilgang og for lærerens scenariekompetence, nært forbundet med læreres ikke realiserede eksekutive del af scenariekompetencen. Det kunne indikere et behov for at uddanne til en holistisk faglighedsforståelse i læreruddannelsen frem for den traditionelle, der betoner 1. og 2. faglighedsdimension.  

Oprindelig projektbeskrivelse 

Projektbeskrivelse

Publiceret: 25-06-2012

Tillæg til projektbeskrivelse

Publiceret: 25-06-2012